(Af)magt i alle afkroge – også på Folkemødet 2026

Folkemødet 2026 er vel overstået. Det var som altid en forunderlig blanding af festival, kræmmermarked, lobbyisme og fredagsbar. Dette var dog efter sigende en årgang med flere forskere i panelerne end de foregående år, hvilket kunne indikere, at flere arrangører ønsker de vidtfavnende og populære debatter i højere grad skal forankres i fakta og viden end holdninger og synsninger. Folkemødet i Allinge er også ved at udvikle sig til et sted, hvor man kan se og opleve forskning folde sig ud på nye måder.

Dette var i høj grad tilfældet på forskningsskibet AURORA hvor Aarhus Universitet havde en række paneler, der satte fokus på forskning, formidling og måder hvorpå universiteterne kan engagere sig i presserende samfundsspørgsmål. I forlængelse af en række interne arrangementer i 2025 og 2026, der har været faciliteret af AIAS – Aarhus University Institute for Advanced Science, havde projekterne Afmagt.dk og Magtudredningen 2.0 et fælles panel, hvor forskere fra de to projekter blev sat i scene til en samtale om magt og afmagt i det danske samfund.

Panelet havde den både kække og ambitiøse titel: (Af)magt i alle afkroge. Hvor kommer den fra og kan den tæmmes? Magtudredning 2.0 var repræsenteret ved Anne Binderkrantz og Michael Bang Petersen begge professorer ved statskundskab, Aarhus Universitet. Projektet Afmagt.dk var repræsenteret ved Rikke Sand Andersen og Mikkel Rytter, begge fra antropologi, Aarhus Universitet.

Panelet præsenterede ikke blot en række forskningsmæssige perspektiver fra de store to projekter omkring forholdet mellem magt og afmagt. Det skete også i løbende dialog med tilhørerne ved at spørge: Hvad er afmagt og hvordan står den i relation til magten? Hvor kommer afmagten fra, hvad gør den ved os, både som individer, borgere og som samfund? I Folkemødets ånd rejste de fire forskere på skift generelle spørgsmål, funderet i deres respektive forskningsprojekter, der så skulle besvares af publikum, først med et ”ja” / ”nej” - indikeret ved at løfte en hånd i vejret med enten en grøn ærtebælg eller en rød slikkepind – og dernæst ved at give tid og plads til at inddrage publikum i samtalen med deres personlige perspektiver og erfaringer. Spørgsmålene fra forskerne kunne fx være: Ved du, hvem du skal henvende dig til, hvis du vil have indflydelse på en politisk beslutning? Eller: Har du oplevet, at blive kategoriseret og puttet i bås uden mulighed for at kunne vælge det fra? Debat og løjer på det fyldte skib, blev kompetent styret af AIAS-direktør, professor Andreas Roepstroff.

Vi nærmer os hinanden

Paneldebatten trak på viden fra Magtudredningen 2.0 og Afmagt.dk. Begge forskningsprojekter afdækker afmagt og magt og peger på, at demokrati og velfærd ikke kun er abstrakt eller institutionel, men noget der leves og erfares i hverdagens møder og praksisser. Begge projekter tager temperaturen på trivsel, velvære og betingelserne for den demokratiske samtale i et digitaliseret højhastighedssamfund hvor både borgere og politikere er under pres.

Selvom de to forskningsprojekter er meget forskellige, så nærmer de sig tilsyneladende hinanden. Magtudredningen 2.0 har fået til opdrag fra Folketinget at afdække magten og demokratiets vilkår i det danske samfund. Projektet er i høj grad designet som en gentagelse af den første Magtudredning fra 1998-2003 – og sætter derfor fokus på magtudfoldelse og demokratiske processer i folkestyret, medier, fagbevægelsen, tænketanke, hos ledere og lobbyister. Mange af de studier, der allerede er blevet præsenteret af Magtudredningen 2.0 er baseret på større kvantitative undersøgelser. De kan således med afsæt i tal, statistik og grafer sige noget generelt om bredere udviklinger og tendenser.

Omvendt er alle 15 delprojekter i Afmagt.dk funderet i en humanistisk tradition og er alle designet som et direkte samarbejde mellem en forsker og en NGO eller borgergruppe, der arbejder for eller med borgere, der kan være ramt af afmagt. Sammen laver de et eksperiment, hvor de udforsker fænomenet afmagt (se projektbeskrivelser her på siden). Dette er altså projekter, der er anvender kvalitative metoder og betoner samskabelse som en central tilgang til at genere viden om konkrete mennesker og deres livsbetingelser.

Det er således fra begyndelsen to projekter med forskelligt fokus på hhv. magt og afmagt, og som overordnet set anvender hhv. kvantitative og kvalitative metoder. Alligevel har en indsigt fra vores fælles møder og samtaler over det seneste år været, at mens Magtudredningen 2.0 undersøger og spørger ind til magten, så møder de en masse politikere, embedsfolk, ledere, osv. der giver udtryk for en snigende afmagt over ikke at have reel beslutningskraft og ofte at have alt for travlt i deres professionelle virke. Et glimrende eksempel på denne tendens diskuteres i Emil Husteds nye bog Afmagtens centrum (2026), der handler om livet og hverdagen for ansatte og folkevalgte på Christiansborg. Omvendt (uden at foregribe konklusionerne i de første tre bøger i serien ”Et spørgsmål om afmagt?”, der udkommer den 24. september 2026) finder flere projekter i Afmagt.dk, at folk måske nok oplever perioder, positioner eller livsvilkår præget af afmagt, men også at de ikke nødvendigvis bliver hængende i denne følelse og tilstand. Tværtimod, generer afmagt modstand og handlekraft, hvor folk forsøger at iværksætte forskellige taktikker med henblik på at få magten over deres eget liv og tilværelse tilbage. Så hvor Magtudredningen 2.0 i stigende grad må forholde sig til afmagt, så må Afmagt.dk løbende inddrage nye former for livsmagt og handlekraft.

Paneldebat som mål og middel til forståelse af afmagt

Paneldebatten forløb godt og med stort engagement og deltagelse fra publikum på dækket. Vi sluttede med at bede deltagerne om at udfylde et lille postkort, som vi havde fået fremstillet til lejligheden. Vi bad dem kort og godt om at sætte lidt ord på deres egne erfaringer med afmagt.

Nedenfor lister vi nogle af de svar vi modtog (lettere redigeret af hensyn til læsevenlighed og GPDR) på det overordnede spørgsmål: I hvilken sammenhæng har du selv oplevet afmagt i dit liv?

Jeg har oplevet stor afmagt i forhold til at have en psykisk syg voksen søn. Psykiatrien er underbemandet, underfinansieret og underfokuseret. Der er ingen prestige i psykisk sygdom. Som forældre føler man sig afmægtig – man har en kæmpe opgave i et gribe den syge.	Min far var indlagt på hospitalet – og blev væsentligt dårligere pludseligt. Læge og overlæge nægtede at høre på mig. Det betød at han døde en uge senere af nyresvigt. De havde glemt at give ham vand.
Da min knap 2-årige datter pludseligt og uventet døde af en perforeret blindtarm.	I kærlighed. I mit kollektiv. Og klimakrisen.
Vi fik en ræverød regering, selvom der var blåt flertal	Landbrugets anvendelse af pesticider. Landmænd har brugt dem i god tro og nu er de udskældt som miljøsvin. Her oplever landmænd afmagt!
Når jeg er bange for klimaforandringer og konsekvenser og jeg oplever, at det er et emne, der afføder skyld og skam og giver dårlig stemning at bringe op. Og når dem der udleder mest, ikke påtager et ansvar, men i stedet bibeholder magten.	Midt i en verden i hastig forandring, hvad angår fx klima, tech, geopolitik osv. Men afmagt er også en personlig erfaring af at være stærkt psykisk presset; over blandt andet at have svært ved at ”følge med i min egen tilværelse”, møde indre såvel som ydre krav og forventninger osv. At føle sig livsuduelig, utilstrækkelig – afmægtig.
Jeg ville ønske, at der var større fokus på / mere uddannelse om magt og afmagt for sundhedsprofessionelle. Det er et vilkår, men mange nyuddannede er ikke klar til at være i afmægtigheden.	Da min 89-årige mor fik frataget sit daglige bad af hjemmehjælpen. Anken med gode argumenter for, hvorfor hun havde brug for sit bad, tog over 9 måneder!
Jeg føler afmagt, når jeg ikke oplever, at jeg kan hjælpe mine børn, når de har det svært. Jeg tænker dog, at det kan være en udfordring af tale for meget om afmagt. Jeg synes, at det kan være med til at offergøre. Offergørelse har en tendens til at føre til rettighedsfælder. Det fører igen til mere afmagt. Og det reducerer handlekræften.

En sådan tilgang med at bede folk udfylde et postkort er naturligvis hverken fyldestgørende eller systematisk, men den kan ikke desto mindre give indspark og åbne op for afmagtserfaringer, som vi forskere måske ikke selv havde tænkt på eller inddraget i designet af vores undersøgelser. Konkret kan jeg, som del af styregruppen bag Afmagt.dk, sige, at selv om vi kommer vidt omkring med vores 15 afmagtsundersøgelser, så kunne man snildt have lavet to eller tre gange så mange nedslag og undersøgelser på forskellige niveauer af det danske samfund – det må dog blive en anden god gang. Ikke desto mindre er det altid interessant med inddragelse af perspektiver og erfaringer fra publikum, som i dette tilfælde med engagerede borgere på Folkemødet.

De anonyme udsagn fra publikum viser spændvidden i folks erfaringer med afmagt. De er mange og rettet mod forskellige aspekter af tilværelsen, fra sårbare familierelationer, sygdom og død, til arbejdsliv, skam og klimakrise. Disse mangeartede svar peger i retning af den topografi over afmagten, som Mikkel Thorup (2026) skitserer i indledningen til det nye temanummer om AFMAGT (nr. 91) i det idehistoriske tidsskrift SLAGMARK. Thorup skelner i sin tekst mellem fysisk, psykisk, social, økonomisk, politisk, eksistentiel, relationel, professionel og religiøs afmagt. Desuden reflekterer han over hvordan afmagten har sin egen geografi, tidslighed, viden, følelser, billeder og sprog. Thorups indledning påpeger, ligesom vores fælles panel på Folkemødet 2026, at der i dagens danske samfund synes at være, findes og kunne opstå ”Afmagt i alle afkroge”. Afmagten er agil, dynamisk og kan antage en mangfoldighed af former, manifestationer og udtryk – det er disse, som vi forsøger at få greb om og en bredere teoretisk forståelse af gennem forskningsprojektet Afmagt.dk

Tak til AIAS for at facilitere en god Folkemødedebat og for at skabe en platform for den fortsatte udveksling og ideudvikling mellem forskningsprojekterne Magtudredningen 2.0 og Afmagt.dk

Referencer:

Husted, Emil (2026). Afmagtens centrum: Resonans og fremmedgørelse på Christiansborg. DJØF Forlag.

Thorup, Mikkel (2026). ”Afmagtens former. Indledning” i SLAGMARK, tema nr. 91, ”Afmagt”, s. 7-25

All fotos af @AU Foto