­

Mit navn er Iram Khawaja. Jeg er lektor i pædagogisk psykologi og har i 20 år forsket i feltet omkring etniske minoritetsbørn og -unge i uddannelsessystemet med særligt fokus på deres oplevelser af andetgørelse, diskrimination, belonging, samt hvilke pædagogiske strategier man kan udvikle for at arbejde med diversitet og inklusion i praksis. Jeg har i den forbindelse også været optaget af at forske i de psykologiske og sociale konsekvenser af oplevet diskrimination via et fokus på minoritetsstress og de affektive måder andethed og førstehed forhandles på.  

Jeg er medforfatter på bøgerne, ”Gode intentioner er ikke nok” og ”(Farve)blinde vinkler- om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis”.

Hvad handler dit projekt om og hvem kommer du til at samarbejde med?

I mit seneste forskningsprojekt om racialiseringprocesser i gymnasiet Educational experiences of racialized differenciation har jeg undersøgt elevperspektiver, lederfortællinger samt udført gruppeinterviews med lærere og dykket ned i deres erfaringer med at undervise i undervisningsrum, der er præget af øget diversitet og samtaler om social retfærdighed, ulighed og diskrimination. Det kom her frem, at det ofte stiller lærerne i en udfordrende position, hvor de fx kan opleve at mangle sprog og værktøjer til at gribe fat om de svære og affektivt ladede emner og spørgsmål, som kan opstå i klassen.

Det er koblet til at vi i dag på mange måder lever i en brydningstid med globale og lokale bevægelser, der sætter fokus på strukturelle samfundsuligheder, uretfærdigheder og forskelsbehandling, via bevægelser som fx MeToo, Decolonize the University, Black Lives Matter og protester omkring Palæstina og Gaza. Det er bevægelser som rejser vigtige spørgsmål i vores uddannelseskontekster om repræsentation, diskrimination og diversitet i Danmark. Disse brydninger kommer også til udtryk i generationelle forskelle i de måder, vi forstår, men særligt også taler om problematikker og spørgsmål, der relaterer sig til fx racialiseret, kønnet, seksuel og etnisk forskellighed. Det kan som lærer og professionel i det uddannelsesmæssige felt skabe tvivl og usikkerhed om, hvad man må sige, og på hvilke måder? Samtidigt er der en yngre generation, som bl.a. via sociale medier har udviklet en større bevidsthed om, og et sprog for at tale om ulighed, uretfærdighed og repræsentation. I pædagogiske rum som fx klasseværelset er det derfor ikke ualmindeligt, at der kan opstå konflikter og diskussioner herom mellem elever og lærere. En del lærere kan opleve dette som handlingslammende og udskammende og mange kan have en oplevelse af afmagt i forhold til at kunne tage de svære samtaler og at blive konfronteret med diversitetsspørgsmål.

Det skal også ses i sammenhæng med det grundlæggende praksisparadoks, om hvordan man kan arbejde med diversitet i uddannelsesmæssige kontekster, hvor man ikke har udviklet en opmærksomhed på og et sprog for at tale om forskellighed- særligt hvad angår racialiserede eller religiøse forskelle. Her kan spørgsmålet om hvorvidt man kan og hvordan man kan fokusere på diversitet, være forbundet med frygten for at forstørre forskellene ved netop at fokusere på dem. Det er spørgsmål, som professionelle og forskere inden for feltet kæmper med til dagligt og som ofte er forbundet med afmagt.

I dette projekt ønsker jeg derfor yderligere at undersøge lærernes positioner, forhandlinger og oplevelser som ofte knytter sig an til en oplevelse af afmagt. Mange kan opleve det som et minefelt at tage fat på spørgsmål, som angår diversitet hvad enten der er tale om køn, seksualitet, eller racialisering i forhold til religiøsitet eller etnicitet. I mit projekt zoomer jeg særligt ind på sidstnævnte dimension omkring racialisering.

Jeg kommer til at samarbejde med lærere på udvalgte gymnasier i Danmark i memory work workshops, hvor vi laver erindringsarbejde og dykker ned i bestemte situationer og erfaringer som lærerne har gjort sig.

Hvordan forestiller du dig at afmagt kommer til udtryk i projektet?

En central del af projektet handler om at afdække hvad afmagt er og på hvilke forskellige måder det kan komme til udtryk i pædagogiske sammenhænge. Det er i den forbindelse særligt af interesse for mig at undersøge, hvordan forskellige former for oplevelser af afmagt kan være knyttet an til magt da gymnasielærere ofte repræsenterer en privilegeret (hvid majoritetsdominant) position, som ofte entydigt associeres med magt. At blive udfordret i sine umiddelbare privilegerede position kan være forbundet med afmægtighed, men også modmagt. Projektet vil se nærmere på, hvordan disse former for magt og afmagt kan adresseres ved at analysere forbindelserne mellem følelser, magt og (ud)dannelse via et fokus på ubehagets pædagogik (Boler 1999, Zembylas 2018) – som også kan tænkes som en form for afmagtens pædagogik. 

Hvornår starter dit projekt? 

Mit projekt starter i slutningen af foråret 2026.