­

Mit navn er Rikke Sand Andersen, og jeg er professor MSO i medicinsk antropologi ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Jeg har i mange år beskæftiget mig med kræft. Særligt med fokus på, hvordan relationen mellem sundhedssystemer og kropslige, intime erfaringer af sygdom erfares, formes og forhandles. I øjeblikket er jeg optaget af at forstå, hvad det vil sige at bo alene – ikke som en ’single livsstil’, men som en måde at være i verden på – og en social og kulturel praksis, der er tæt forbundet med omsorg, slægtskab og velfærd.

Jeg har skrevet tænkepausen ALENE og sammen med min kollega, Marie Louise Tørring, har jeg redigeret bogen, Cancer Entangled. Acceleration, Anticipation and the Danish State.

Præsentation af projekt: Alene med kræft – et spørgsmål om afmagt?

Mit afmagtsprojekt undersøger hvordan det er at bo alene og være alvorligt syg med kræft. Det er relevant at undersøge, da antallet af mennesker, der ”bor for sig selv”, som vi siger på dansk, er steget voldsomt de sidste 30-40 år. Og det er en vækst, der historisk har været understøttet af en ekspanderende velfærdsstat. Særligt fra 1950’erne og frem gjorde øget adgang til hospitaler, børnehaver, plejehjem og sociale ydelser det muligt for danskerne at eksperimentere med nye måder at bo og leve sammen på. I dag bor cirka fire ud af ti ældre for sig selv, og i hvert andet hjem bor der kun én voksen.

Hvordan forestiller du dig, at afmagt kommer til udtryk i projektet?

Projektet er drevet af et ønske om at forstå, hvordan, det nogle forskere taler om som en omsorgskrise – mangel på professionelle omsorgsgivere og en øget pårørende-gørelse af familier og venner – erfares og kommer til syne i hverdagslige erfaringer med at holde hjem, indgå i sociale relationer og udføre essentielle daglige praksisser som at få mad, at holde sig ren og eventuelt leve med smerter og sanseforstyrrelser, når man bor alene. Jeg forestiller mig, at afmagtserfaringer kan have både sociale, kulturelle og kropslige udspring. Hvad sker der, når kroppen svigter, og man er alene, og hjemmet ikke kan holdes, som man ønsker? Og hvem kan man bede om hjælp? Hvornår bliver omsorgsbehov omsat til relationelle spændinger eller afmagt? Samtidig er jeg nysgerrig på om og hvornår alenehed giver en følelse af handlekraft, og hvornår det er meningsfuldt at være alene.

Hvem skal du samarbejde med i dit projekt?

Her i foråret 2025 laver jeg feltarbejde blandt aleneboende, der lever med kræft. Det gør jeg i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses frivilligordning, Navigatorerne, som jeg også skal afholde en workshop med senere på foråret. Til efteråret afholder vi en paneldebat og samtale salon på Museum KØN, med bl.a. Emma Holten, forfatter til bogen, Underskud og Christine E Swane, direktør for Ensomme Gamles værn. Paneldebatten finder sted d. 13. september 2025, og jeg skal arbejde på min afmagtsbog i efteråret 2025.