Mit navn er Line Dalsgård, jeg er professor i antropologi på Aarhus Universitet. Siden 1997 har jeg undersøgt oplevelser af moderskab, køn og tid i et fattigt bykvarter i Nordøstbrasilien. Mit første projekt fokuserede på afmagten som mor i forhold til unge mænds involvering i kriminelle aktiviteter, og hvordan denne afmagt drev kvinderne til at lade sig sterilisere. Deres håb var, at de med færre børn kunne styre sønnerne uden om kriminaliteten. Jeg skriver nu på en bog om syv af disse mødre, som jeg har fulgt siden 1997. Mellem 2003-2012 undersøgte jeg også de unges fremtidsperspektiver i kvarteret, og hvordan tid opleves, når livet er svært. Jeg har desuden studeret fælles læsning af skønlitteratur i en dansk sammenhæng i samarbejde med Læseforeningen. Jeg deltog blandt andet fra 2017-21 i et projekt støttet af Velux Fonden, som fokuserede på fælleslæsningens mulige positive effekter blandt unge med psykisk sårbarhed.
I Forældreskab – et spørgsmål om afmagt? samarbejder jeg med antropolog Trine Brinkmann, som er lektor på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Trine forsker i temaer, der relaterer sig til socialt arbejde, herunder særligt migration og mental sundhed. Her har hun mødt mennesker, der gør sit for at være gode forældre med meget forskellige og ofte prekære udgangspunkter. Det kan være mennesker, der kæmper for at støtte deres børn i et samfund, de ikke selv er vokset op i; mennesker, hvis børn er indlagt i psykiatrien, til udredning og behandling; eller mennesker, der gør, hvad de kan for at tilbyde deres børn en tryg hjemlig base på trods af massiv socioøkonomisk usikkerhed.
Præsentation af projekt: Forældreskab – et spørgsmål om afmagt?
Delprojektet fokuserer på forældre til generation Z (13-28årige), som er den første generation, der er vokset op med digitale teknologier og skærme som en integreret del af hverdagen. Generationen menes at være præget af samarbejdsvilje og engagement, men også præstationspres og udbrændthed. En relativt stor procentdel har en psykiatrisk diagnose. Projektets hovedspørgsmål er: Hvordan er det at være forældre til et ungt menneske, der giver udtryk for og/eller viser tegn på ikke at trives?
Hvordan forestiller I jer, at afmagt kommer til udtryk i projektet?
Man tror ofte som forældre, at man kender sit barn, men et ungt menneske har sit eget liv og sine egne sorger. Det kan være hårdt som forældre at bevidne sit barns smerte uden at kunne forhindre det, der gør ondt. Kærlighed og etik får forældre til at handle, nogle gange ved at opsøge professionel hjælp. Det danske velfærdssamfund kan være svært at navigere i og muligvis også ude af stand til at imødekomme behov for bistand og behandling. Vi forstiller os, at det kan give anledning til oplevelser af afmagt. Vi ser forældreskab som et multifacetteret fænomen – på én gang eksistentielt, socialt og institutionaliseret - og skønt der måske knytter sig forskellige former for afmagt til de forskellige facetter af forældreskabet, så vil disse former formentlig ofte forstærke hinanden.
Hvem skal I samarbejde med i jeres projekt?
Vi undersøger dette i samarbejde med headspace. Headspace er et samtaletilbud til unge stiftet af Poul Nyrup Rasmussen, hvis datter begik selvmord efter år med psykisk sygdom. Forældreskab, afmagt og handlekraft er således indbygget i organisationens fundament. Vi vil diskutere vores spørgsmål med rådgivere fra headspace Family, som er et gratis samtaletilbud til forældre og nære pårørende til unge mellem 12-25 år. Vi vil desuden benytte os af interviews, forumteater og andre typer samtaler med forældre. Forumteater er en teaterform, hvor publikum involveres i afdækningen af udfordringer og muligheder for at håndtere dem. Teatret vil bygge på cases fra vores etnografiske materiale fra tidligere projekter samt dette. Vi går i gang i foråret 2026.